Dk: Frimureriets værdigrundlag

From Freimaurer-Wiki
Mueseum Reiykjavik.jpg

Frimureriets værdigrundlag

FlaggeDK.jpg
Dänemark.jpg

Kilde: Den Danske Frimurerorden

Søjlerne

Frimureriet bygger på flere søjler, det, vi kalder de fire frimurerdyder: tavshed, forsigtighed, mådehold og barmhjertighed.

Hvis vi bruger dyderne som redskaber, vil vi medvirke til et varmere samfund. Vi skal lytte til vores samvittighed, for det er valget mellem det gode og det onde, der fører os videre. Alt er ikke lige godt.

Vi skal være forsigtige, når vi dømmer andre. Fordømmelse og intolerance er ikke et middel, som fremmer livskvaliteten i et samfund. Måske andre gør andet end det, jeg ville gøre. Men så forstå hvorfor.

Vi skal være mådeholdne i vores egen selvvurdering. Vi skal gøre det, vi finder rigtigt, men ikke tro, at vi altid har opfundet de vises sten.

Og endelig skal vi leve op til næstekærligheden og den respekt for andre mennesker, der burde ligge dybt begravet i vor egen kultur. Bruger man disse fire fundamentale livsregler, som frimureriet lærer os, hæver man livskvaliteten ikke blot for sig selv, men også for sine medmennesker.

Fornuft og samvittighed

Ud over disse fire regler lærer frimureriet os også en tænkemåde: Vi skal bruge vores fornuft og samvittighed. Træffer vi beslutninger alene ved hjælp af fornuften, så vil vi træffe kolde, kyniske og teknokratiske beslutninger. Træffer vi beslutninger alene ved hjælp af vor samvittighed, så bliver alt urealistisk og pladderromantisk. Men frimureriet lærer os først at overveje, om det, vi vil gøre, er fornuftigt, og derefter lade beslutningen afprøve i forhold til vore værdier og samvittighed. Derefter – hvis disse to instanser har sagt god for det, vi vil – så kan vi gøre det. Det er denne livsstilsændring i vort daglige liv, der trænes i logerne. Det er den livsstilsændring, der skal føre til større livskvalitet for os selv og vore medmennesker.

Gør en forskel

Frimureri kræver aktivitet. En passiv frimurer er en død frimurer. En frimurer skal gøre en forskel over for andre mennesker og over for sig selv. Det er på aktiviteten, frimureren skal kendes – ikke på den sorte kjole og vest, hatten eller sværdet og ringen.

En frimurer skal hver dag året rundt leve op til det frimureriske og kristne budskab om næstekærlighed og menneskelighed. Det lykkes ikke altid. Det indebærer mange glæder, men også mange skuffelser. For man kan ikke kæmpe for medmenneskelighed og næstekærlighed uden at møde modgang. Dels kan man blive skuffet, når man må erkende, at man ikke har været så standhaftig, som man gerne ville. Dels vil man blive skuffet, når resultatet ikke er så godt, som man gerne ville. Men bliv nu ikke bange. Vi frimurere er ikke selvgode helgener. Vi fejler lige så meget som andre mennesker, men vi lærer en metode til at gøre status – og det er jo forudsætningen for at forbedre sig.

Teori og praksis

Arbejdsmetoden er let i teorien, men vanskelig i praksis. Men den og frimureriet kan ganske enkelt beskrives på følgende måde: Vurder om det, du gør, er i overensstemmelse med din samvittighed - om det er inspireret af andres viden. Om det skyldes, at du er for egoistisk. Og om handlingen gavner din næste. Gør du det, kan livet ikke gå helt galt. Og det er såmænd bare det, det hele handler om.

Se også

Links